Offline og print

Få jeres kommunikation ud i verden med tryksager – vi hjælper med alt fra idé til levering

Art Direction
Her fastlægges det overordnede kreative udtryk, så budskabet formidles på bedst mulig vis.

Layout
Tekst og grafik disponeres og designes, så informationen bliver lettere at forstå.

Rentegning
Sidste gennemgang hvor billedernes opløsning tjekkes og typografiske fejl fjernes.

Produktion
Vi rådgiver om produktion af tryksager og sikrer, at resultatet lever op til forventningerne.

Distribution
Når din tryksag er produceret, distribuerer vi tryksager globalt til konkurrencedygtige priser.

 

Magasiner og kataloger

Skal I have produceret et magasin eller katalog, kan vi håndtere produktion og layout samt rådgive i forhold til hele processen og tilbyder også art direction, rentegning og distribution.

Et fysisk produkt som magasiner og kataloger giver en anden genkendelighed, og lader jeres kunder få direkte føling med jer. Derfor er det også vigtigt, at der er kræset for detaljerne, og at produktet både ser godt ud og er lækkert at røre ved.

Hos XO 360° Graphics har vi stor erfaring med at producere magasiner og kataloger for danske og internationale virksomheder, og vi sørger for, at jeres magasin kommer til at imponere lige fra forsidens blikfang til indholdets disponering.

Annoncer i trykte medier

Som annoncør køber I ofte indrykninger mange måneder ud i fremtiden, men jeres tilbud og produkter skifter måske fra uge til uge. Derfor deles en sæsons annoncering op i mange små bidder, når det skal produceres.

Med vores projektstyringssystem er der altid overblik over markedsføringsaktiviteterne, og herfra er det let at håndtere et vedvarende dryp af mindre opgaver uden løbende omkostninger til projektledelse.

På den måde har I fuld kontrol over kreative briefs, overblik over korrekturgange, indsigt i budget og status på afleveringer til relevante lokale eller nationale medier, mens vi sørger for at lave grafiske materialer, så jeres annoncer altid leveres professionelt og til tiden.

Outdoor reklame

Har I en større kampagne, som mangler det rette grafiske udtryk til at passe til en outdoor reklameplacering, kan vi håndtere opsætning og versionering, så kampagnen bliver præsenteret med masser af blikfang uanset placering.

Outdoor er ofte store formater, og det kræver særlig omtanke til hvilken afstand formatet skal ses fra samt de omgivelser, det hænger i. Derfor går vi altid professionelt til opgaven og afklarer omfang og placering, så vi kan skabe de bedste grafiske materialer til jer.

Vi har masser af erfaring, som vi kan bruge til at hjælpe jer med at versionere budskaber til outdoor formater som f.eks. Adshells, Abribus og facadebannere, og vi arbejder også med design, produktion og opsætning af foliering på vinduer.

POS - Point of sale

Har I jeres egen forretning eller pop up store, er det vigtigt, at inventaret ser lækkert ud og understøtter jeres brand, og ved at beklæde jeres butik med strategisk placerede kampagnematerialer hjælper I kunderne til at træffe et valg.

Vi designer og producerer store og små kampagnematerialer til jeres butikker, både på tryk og digitalt. Vi har erfaring med alt fra plakater til shelf-danglers, og vi laver også animerede skilte til jeres skærme.

Skal I have produceret POS kampagnematerialer, sørger vi for, at I får materialer, som fanger blikket, hjælper kunderne og som ikke mindst passer ind på de placeringer, hvor det giver mening i jeres butik.

Packaging – Produkter og emballage

Sælger I fysiske produkter, er indpakningen noget af det vigtigste, når det gælder om at få langet produkter over disken. Derfor gælder det om at få skabt packaging, som er interessant, informativt og som stemmer overens med jer og produktet.

Indpakning er en vanskelig tryk-disciplin, hvor man skaber noget tredimensionelt ud fra en flade ved hjælp af udstansninger og buk. Derfor vinder man også meget på at have emballage, som vidner om kvalitet allerede fra kunden ser produktet på hylden.

Med vores omfattende erfaring inden for rentegning og tryk sikrer vi, at alle detaljerne fungerer sammen, og vi indtænker hele kundens oplevelse i forhold til hvordan de kommer til at blive præsenteret for produktet og når de har det i hænderne.

Brochurer

Skal I have produceret brochurer, flyers, foldere eller hæfter, kan vi stå for design, produktion og distribution. Med XO 360° Graphics får I en samarbejdspartner, som letter opgaven for jer, så I får extra overskud til resten af jeres markedsføringsaktiviteter.

Brochurer er forholdsvis små tryksager, som er velegnede til en afgrænset mængde information, mens flyers er velegnede til events og invitationer. Foldere bruges ofte til politikere eller produktinformation, mens hæfter ofte bruges som take-away menuer.

Vi har stor erfaring med produktion af mindre tryksager, og vi kan rådgive i forhold til valg af format og distribution, ligesom vi kan stå for hele designopgaven ud fra jeres eksisterende brand guide, så brochuren passer til jeres identitet.

Visitkort og andre kort

Skal I have udviklet et visitkort, en indbydelse eller et julekort der imponerer, håndterer vi design og produktion samt rådgiver om papirkvalitet og overfladebehandlinger, så I er sikre på, at kortet rammer en kvalitet, der svarer til jeres virksomhed.

Da vi håndterer vores samarbejde gennem vores projektstyringsplatform, har vi altid tidligere assets ved hånden, så vi kan tilrette og producere mindre oplag af visitkort, når der kommer nye medarbejdere, eller hvis en af jeres medarbejdere har fået en ny titel.

Skal I have udsendt en større række julekort, f.eks. til årets kunder, kan vi også håndtere distributionen, så I sparer en arbejdsgang og får en mere økonomisk fordelagtig løsning. Det er den fordel, I får med et grafisk eksekveringsbureau.